Spring til indhold
Copy URL and Open Facebook

Glimtvis – intimkoncert

GLIMTVIS – Danmarks mest hårdtarbejdende duo – skriver sange, som bevæger sig i det skizofrene grænseland mellem den skamløse pop, den hudløst ærlige country og med noter af rockens upolerede stemme. 

Deres vokaler og harmonier har referencer til Fleetwood Mac, Civil Wars og Common Linnets mens arrangementer og instrumentering kan lede tankerne hen på Lenny Kravitz, The Picturebooks og The Cardigans.  

Det bliver til deres helt egen distinkte og genkendelige Glimtvis lyd   

 

GLIMTVIS består af Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen – to erfarne musikere, som burde være landet på rette hylde i voksenlivet, men som har svært ved det – det der voksenliv – og alt det man burde have styr på. Det bliver til personlige vedkommende sange, som de gerne vil dele med andre, som kunne have svært ved ”burde”. Sange, der giver en sjældent hørt stemme til de ting, man famler rundt i, når man har et levet liv med sig.  

 

GLIMTVIS LIVE 

GLIMTVIS har skrevet sammen siden 2020 og turneret i Danmark som duo siden 2021. De har begge spillet siden barndommen i forskellige konstellationer, men begyndte først at spille sammen i 2019. 

I 2021 udgav de deres første to singler i akustisk version og i april 2024 udgav de en EP med 6 sange

I februar 2024 var Glimtvis i Nashville og skrive et nyt album med 12 forskellige anerkendte amerikanske sangskrivere og det album udkom 13.september 2024 og har modtaget stor ros fra anmeldere verden over. Og har i sensommeren 2025 vundet en International Singer Songwriter Association Award i Atlanta – i kategorien International Band Of The Year.

 

GLIMTVIS har spillet mere end 100 livekoncerter i Danmark, Tyskland og USA, ex. Tønder Festival, Midtfyns Festival, Fanø Vesterland, Nashville Nights Songwriters Festival, Freakshow at The Local i Nashville, Crooners Circus i Cincinatti, Ohio , Buckles&Boots Festival I manchester og mange mange flere. 

 

Lyt til Glimtvis her

 

Køb din billet her

Copy URL and Open Facebook
Vælg Byer

Hjertestartere i Nordfyns perle

Skip to content