Spring til indhold
Copy URL and Open Facebook

Giro 413 og meget mere med Margareth Lindhardt

36 år som stemme i radioen

Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun har stået for i næsten 20 år. Hun har desuden fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til stort set alle emner og programtyper både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire. Mød personen bag stemmen og hør om et langt og farverigt liv inden for murene i DR og om både sjove, overraskende og nervepirrende oplevelser fra de mange år ved mikrofonen.

 

Syng med Giro 413 – historier om programmet og fællessang

Kom bagom et af radioens mest populære programmer, der i 70 år har skabt søndagshygge overalt i landet. Margaret Lindhardt har været vært for Giro 413 i sammenlagt næsten 20 år mellem 1995 og 2017.

Det har givet hende et særdeles godt kendskab til danskernes familie- og festliv, så hun har i massevis af anekdoter om de forskellige slags hilsner og musikønsker.

Der er også meget at fortælle om programmets lange og farverige historie, om fantasifulde indsamlingsmåder og om musikken i radioens ældste og stadig mest rummelige underholdningsprogram.

Ud over at bringe hilsner og musikønsker er formålet med Giro 413 at samle penge ind.

Hør, hvem der får glæde af de indsamlede beløb, og hvad de bliver brugt til.

Til Giro 413 hører der naturligvis også musik, og publikum får rig lejlighed til at synge med på nogle af de kendte og elskede sange, der siden 1946 har været spillet i Giro 413. Margaret Lindhardt synger for, og en professionel musiker akkompagnerer, så alle har lyst til at synge med.

Lyt til Margareth her

 

Køb billet her

 

Copy URL and Open Facebook
Vælg Byer

Hjertestartere i Nordfyns perle

Skip to content